Jeg har et stort og mangfoldigt netværk og er ret synlig for mange. Det har medført, at mange har forelsket sig i mig, uden at kende mig. Deres projektioner har ikke noget at gøre med mig og mit liv. Der er ligesom to meget forskellige personer: På den ene side mig. På den anden side deres projektioner.
Overraskende mange af disse forelskede, der ikke kender mig, synes, at jeg på en eller anden måde er forpligtet til at være i kontakt med dem. Nogle ringer mange gange, og skriver, mails og SMS-beskeder.
Jeg plejer at sige til dem, at deres forelskelse er deres tema, og at jeg ikke kommer til at være i udveksling om den med dem. Jeg har for meget andet, som jeg synes er mere spændende. Nogle kan alligevel ikke lade være med at skrive eller ringe til mig, er chokerede, at jeg, som sagt til dem, ikke tager mig af deres forelskelse. De bliver nok ret frustrerede – og noget typisk der sker er, at de er helt frustrerede over, at der er tegn på, at jeg er forskellig end deres projektion. Her er et typisk argument, at jeg vel siger det ene og gør det andet.
Faktisk er det de praktiserer: stalking. Og mens de har travlt med at være så forelskede i nogen de ikke kender, så vil de ikke helt se, at det er stalking. Måske føler de sig i en god men hård udviklingsproces. Måske føler de sig som offer. Det er dog vigtigt, at de/I er klare over, at det er stalking-adfærd.
Er det en polyamori-problemstilling? Det lader sådan, fordi nogle af stalkerne synes, at min beslutning om at relatere flydende betyder, at de godt må tillade sig at belemre mig på den måde. Var jeg monogam, så havde jeg jo argumentet, at jeg var optaget af et forhold med eller en forelskelse i en anden.
Lige meget, om selve problemstillingen her kun er poly-relevant eller også relevant for flere mennesker, så er det bare relevant. Stalking er noget grimt og groft. Og det er ikke tilfældigt, at stalking, når det bliver for meget, gælder som kriminel.
Hvis ikke du forelsker dig en du kender, så gøre noget ved dine projektioner, og lad projektionsfladen i fred.
Yours Identity Truly
Bemærk: Ovenstående er udtryk for forfatterens egen holdning. Bloggen her er skrevet af forskellige forfattere, og ingen kan eller vil gøre sig til talsmand for alle polyamorøse.
Responding to these types of people is a mistake. Ignore them and they will go away, unless they are really disturbed. Then it’s time to go to the police.
Hold kæft hvor kan jeg blive træt af tonen herinde ind imellem….. Ind imellem overvejer jeg helt at melde mig ud af poly-netværket…. Men så tænker jeg; Nix, jeg vil ikke finde mig i at blive mobbet ud af en af de “gamle” polyer, bare fordi jeg tillader mig at være uenig med vedkommende om nogle ting vedr. kommunikation og relationer….
Sorry, I.T., men i mine øjne er det meget svært at få øje på stalking… tvært imod bliver du enormt fornærmet og giver dig til at tale ned om andre menneskers tilgang til kærlighed og forelskelse, når du ryger ud i nogle besværlige situationer, hvor folk ikke lige opfører sig som du kunne ønske dig det. Kan du ikke bare acceptere, at ligesom du styrer hvad du gør og hvem du taler med om hvad, så styrer vi andre hver især hvem vi taler med om hvilke emner. -Og hvordan vi hver især tackler vores følelsesliv. Det virker helt paranoidt på mig, når du prøver at diktere hvad vi andre må og ikke må tale med hinanden om, og forholde os kritisk til. Når man giver så meget udtryk for sine holdninger som du gør, og har så mange relationer som du har (det skriver du selv, i et af dine indlæg), så må du også forvente, at det ikke er alle læsere som bare er enige og synes du er det mest geniale væsen som kan bevæge sig på to ben!
Din kommentar om at depressive, svage mennesker forelsker sig lettere end psykisk stabile mennesker opfatter jeg som rent forsvar. -Man kunne også vende den om og hævde at det at knytte meningsfulde relationer kræver tillid til andre, og den tillid til andre kommer af at have tillid til sig selv og sin personlige kerne og identitet. Usikre mennesker, som ikke stoler på sig selv, har tilsvarende svært ved at stole på andre.
Kritik taget imod, Mille! I fremtiden prøver jeg at gøre det meget tydeligt, hvor usikker jeg er. Og jeg læser mine blog-tekster igen og kigger, om tonen virker problematisk. Måske kunne du eller administratorerne skrive en slags netikette, som hjælper os at sørge for, at alle taler pænt her? Har du skrevet din kommentar i den tone du bedst kan lide?
Min erfaring er dog, at andre bare synes man virker sikker, når man står ved sin store usikkerhed. Nysgerrighed og mange spørgsmål er jo tegn på usikkerhed, ellers syntes man ikke man skulle spørge eller undersøge, fordi man jo var sikker i forvejen.
Hvis jeg syntes at mine idéer, tanker og måder at gøre ting på bare var de bedste, eller sandheden, så ville jeg ikke stille dem til diskussion her. For mig handler det mere om at vise hvor jeg kommer fra og hvad jeg prøver. Og jeg går ud fra, at de fleste ser og gør det anderledes end jeg gør, og det er nok fint.
Og der har jo været en del diskussion, på skrift og mundtligt. En stor fornøjelse for mig. Meget at lære. Gode, nye, inspirerende idéer, tanker, forslag. De poly-møder jeg har deltaget i, har handlet meget om at lære, om at komme videre med skrøbeligheder, kommunikationsevner m.m. Og så synes jeg bestemt, at alle, der selv synes, at de enten har oplevet noget problematisk eller gjort noget problematisk, skal kunne være med.
Noget som dog er usandsynligt for mig, er at jeg har personlige individuelle snakke med nogle af mine stalkere, hvis nogle af dem skulle dukke op. Men de skal da bestemt have en chance at diskutere i gruppen og også have individuelle personlige samtaler med dem, der har lyst til det. Og for mig virker det stadig i høj grad ønskværdigt, at dem jeg ikke lige vil snakke med, respekterer det. Dem der er uenige og synes, at man skal snakke med dem man ikke lige har lyst til at snakke med – må efter min mening meget gerne snakke med dem de ikke lige vil snakke med.
Nå, i hvert fald ser jeg frem til mange flere bloggere, tekster, diskussioner og meninger her i bloggen og i polynetværket.
Det er nok rigtigt, at jeg oplever det sådan, at der er meget kontinuitet, udveksling, spørgsmål, udvikling og intensitet i mine relationer. Der er nye og gamle, der sker meget. Tillidens intensitet. Men det er nok også sådan, at man bare ikke har kærlighedsforhold, venskaber, sex eller tillidsfuld udveksling med de fleste – det er nok et ret begrænset antal. Om det er 5, 50 eller 500.000 – de andre, dem som man ikke engang har mødt, bliver ved at være flere end dem man har mødt.
Der er noget i din kommentar, som jeg indtil videre ikke forstår. Føler du dig som stalker? Det er en idé, som jeg slet ikke har haft. Du virkede spædende og dejlig da vi sås. Hvad foregår der?
Jeg tror ikke, at du kender de fem stalking-historier, som jeg er ved at forholde mig til. Dog går jeg ud fra, at du og jeg kunne blive enige om dem. Fx. er der en mand, som kender mig fra et arrangement, og som jeg kun havde talt med i en ret stor diskussionsrunde. Efter arrangementet begyndte det, at han lige pludseligt dukker op, der hvor jeg nu end er, og han har også ringet og skrevet mails og beskeder siden. Snart efter arrangementet talte jeg så med ham, for at sige, at jeg ikke var interesseret i ham og at jeg ikke ville være i kontakt med ham. Jeg anede ikke, at det ville blive til stalking. Min nabo har også følt sig forstyrret af ham; min nabo og jeg har nu talt om, at hun faktisk vil anmelde ham, lige meget om jeg selv gør eller ej.
Yours Identity Truly
Kære Identity Truly og andre, Jeg sidder pt. og er ved at forberede en programserie om stalkin, og tænker at du evt. kunne være interesseret eller kender nogen som kunne være det (evt. din nabo). Opslaget er posted nedenfor.
På Forhånd tak. De bedste hilsner Marica
Medvirkende søges til en ny seriøs journalistisk programserie, der sætter fokus på stalking.
Bliver du forfulgt, chikaneret og truet? Føler du dig ensom, magtesløs og ladt i stikken? Er du udsat for stalking, og vil du være med til at gøre en forskel for de mange tusinde danskere, der også bliver stalket? Så har du nu muligheden som medvirkende i en ny programserie, som skal sendes i 2012.
I programmet sættes der fokus på de mange problemer og konsekvenser, der er forbundet med stalking. Sammen med professionelle vil vi forsøge at hjælpe og vejlede dig i din situation. Vores mission er at skabe synlighed, genkendelighed og anerkendelse af stalkingproblemet – og forhåbentligt med programmet være med til at påvirke lovgivningen i en positiv retning.
Hvis du har mod på at fortælle din historie og medvirke i programmet, så vil vi rigtig gerne i kontakt med dig. Alle henvendelser bliver behandlet med diskretion og stor seriøsitet.
Ring på telefon 39 16 57 60 eller skriv en mail til: marcia.pedersen@strixtv.dk.