Kærlighedens Rum

 

Jeg begiver mig ud i et tilsyneladende håbløst projekt om at beskrive noget ordløst med ord.

Jeg opdager mere og mere, at kærlighed er noget fundamentalt i os mennesker, og at i det rum af kærlighed bevæger alt andet sig. Når jeg er opmærksom på det, kan jeg holde til hvad som helst, og når jeg ikke er, tror jeg at jeg kan gå i stykker. Jeg tror det også gælder for andre end mig.

Når jeg oplever det på den måde, så er alt andet ting der bevæger sig i et rum af kærlighed. Op- og nedture, alle slags følelser, alle slags kontakter mellem mennesker, at mødes, skilles, være tæt på, være langt fra, begær, vrede, stolthed, tiltrækning, frastødning……og jeg bliver i stand til at mærke kærlighed både til andre og mig selv uanset hvad de og jeg spiller ud med.

Det er befriende at opleve det på den måde. Jeg kan mærke alle følelserne og de kan sagtens være der, og jeg er alligevel ikke identisk med dem.

Når jeg oplever det sådan, er det ikke muligt at miste kærlighed, da det er noget fundamentalt i os alle sammen. Spørgsmålet er i hvilken grad vi er klar over det. Det er selvfølgelig muligt at miste andre menneskers kærlige opmærksomhed, at miste partnere og venner. Det gør ondt. Og den smerte danser så i rummet af kærlighed, sammen med alt det andet, sammen med alle de andre mennesker, dem vi er tæt på og dem vi er langt fra, kender og ikke kender. Indtil smerten fylder mindre og mindre, og kærligheden fylder mere og mere, uanset menneskers handlinger og valg.

Mere kærlighed til alle……Det er der allerede, det er bare med at lægge mærke til det.

Noget af det, der har gjort det tydeligt for mig, er når jeg mister nogen, eller når noget jeg ønsker ikke er muligt. Når den ydre kilde til kærlighed ikke er der, er rummets kærlighed der endnu. Og jeg oplever mig forbundet med mine tidligere partnere, og med dem der ikke blev partnere selv om jeg ønskede det. De danser hver deres dans der hvor de er, i kærlighed med dem de nu er sammen med, og /eller med sig selv. Nogle har det sikkert godt, nogle har det måske svært, nogle har jeg kontakt med og andre ikke. Hver kontakt kan blive til nøjagtig det den er, i hvert øjeblik. Intet behøver at skulle være noget bestemt. Jeg behøver heller ikke være bange eller undgå noget eller nogen. Hvis de vælger at undgå mig er de fri til det. Hvis de vælger at komme tættere på…… , så er det bare at mærke hvad der er, og være med det, hverken mere eller mindre. Med alle jeg møder.

Så bliver livet som en dans, hvor alting sker som energien er til i et hvert givet øjeblik. Det hele bliver spændende.

Jeg elsker improviseret dans. Det er min favoritmåde at være til stede på, mærke det liv der er lige nu. Ikke skulle noget bestemt, bare være her og nu med mig selv og andre. Jeg oplever det som en intens form for kommunikation, med andre og med mig selv. Et rum hvor alt har plads. Hvis vi vælger det. Når jeg danser er jeg ikke bange for noget, den største glæde og den største smerte kan være der, og alting bevæger sig videre, der er ikke brug for at frygte at drukne i noget eller ikke kunne rumme noget. Heller ikke at hænge fast i noget. Alt kan være der, og alt forandrer sig hele tiden.

Har du oplevet det? Jeg mener det virkelig. Alt, der har lov at være der, bevæger sig videre. Med mindre vi prøver at holde fast i det, – og selv da. Både begær, vrede, afmagt, irritation, glæde, smerte og ………bliver ved at finde nye farver, former, toner, rytmer og konstellationer, …… og bliver til noget helt andet, når det har mulighed for at danse i et rum af kærlighed.

Jeg har lyst til at dele det rum med andre.

Så er der en lille stemme i mig der siger nej nej, det kan du ikke, alt går galt, de vil…….. og kærlighedens rum rummer den og den bliver tryg igen. Og hvis nogen danser en dans hvor de synes jeg er for mærkelig, eller frastødende, eller grim, grum eller dum eller noget andet – så er de fri til at danse netop den dans i kærlighedens rum, som vi ikke kan miste, mens jeg danser min……

Kærligst,

Liv

Be Sociable, Share!
Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Kærlighedens Rum

  1. avatar Janus Bæksted skriver:

    Yes, wonderful, acceptance of what is, is key to life and freedom.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *