Springer man ud som poly? Hvis ja, hvad betyder det så?

Jeg har spurgt mig selv – og andre: Springer man egentlig ud som poly? Hvad betyder det? Hvad gjorde I? Hvad syntes I var anderledes i jeres liv end for andre (dvs. hvad sprang I ud som)? Har I oplevet processen som mest positiv eller negativ eller begge dele?

Her lidt af min historie. Og jeg lover at vende tilbage til spørgsmålene, altså nedenfor, hvor jeg bruger historien for at svare.

*****

Sådan begyndte det for mig

For mig var det sådan at jeg forelskede mig i Karsten, da jeg var 16 mens vi var på ungdomsgruppe-sommerferie. Det var dejligt, stærkt og gensidigt, og det var klart at vi skulle være kærester. Han sagde med det samme at han allerede havde en kæreste, Petra. Jeg var selv overrasket, at det ikke var et problem for mig – og det var det bare ikke, fordi det hele virkede så entydigt og godt. Og det viste sig at være et godt, spændende og tæt forhold i mange år. Jeg syntes det var dejligt at opleve, hvor populær og attraktiv Karsten var – og at han gjorde noget ved det, sådan at han kunne nyde livet sammen med mig og andre. Og sådan syntes jeg var min tilgang også, blev det mere og mere.

Lige efter jeg var tilbage i min sydvesttyske by fra ferien forelskede jeg mig i endnu en mand, og det var en af mine lærere: Albrecht. Faktisk viste det sig meget snart, at det også i høj grad var gensidigt.

To forelskelser det blev til tætte relationer.

*****

Hvad så?

For mig handlede det ikke om, at der kunne være noget forkert, men om at gøre det muligt – og på en ærlig måde. Det var netop de to mænd som jeg virkelig ville være sammen med. Der var stor intensitet, der var samtaler, en masse ting vi gjorde sammen, der var usædvanlige kærlighedserklæringer, det handlede også om at udvikle en helt unik seksualitet, og der var mange spørgsmål – nogle gange virkede det som om kærligheden og nysgerrigheden var det samme.

Jeg har spurgt mig selv, hvordan man egentlig danner fælles vaner og rutiner. Individuelle poly-vaner og rutiner, det kunne da være et godt blog-emne (hint, hint).

I hvert fald blev det, snart, sådan at læreren Albrecht og jeg var i kontakt næsten hver dag: enten talte vi i telefonen, eller mødtes i en anden by i nærheden, den by hvor han boede, vi ville ikke ses sammen i min by pga. faren at han kunne miste jobbet som lærer pga. kontakten med mig, som var en elev på samme skole.

Og med Karsten, som boede i endnu en anden by i nærheden, var jeg sammen i nogle weekender, en eller to gange om måneden, nogle gange også spontant, nogle gange flere dage, især når der var skoleferie.

To kærester på (geografisk) distance altså. Meget stærke vigtige tætte forhold alligevel, måske især som 16-årig. Konstellationen med selve to mændene holdt 3 år, med Karsten blev jeg sammen også senere, i nye konstellationer, i mange år.

Helt fra begyndelsen prøvede jeg at fortælle dem alt der var vigtigt for mig. Fordi de to mænd var vigtige for mig, fortalte jeg dem om hinanden og om oplevelserne med dem. (Hvordan man netop fortæller, fx. om hvad for nogle detaljer, det kunne være endnu et spændende blog-emne.)

Jeg flirtede også med andre mænd, og nogle gange var jeg sammen med nogle af dem, én ad gangen, mest kun kort, med en af dem i nogle måneder.

*****

“Spring ud” – som “poly”?

Mht. en mulig spring-ud-proces, så havde jeg ikke selve begrebet. Og ordet “polyamori” fandtes ikke endnu. Og jeg tror ikke nødvendigvis jeg havde fundet officielle ord, måske heller ikke hvis der havde været nogle. Og hvis jeg havde fundet nogle, så kunne det være at jeg/vi havde været ligeglad med dem.

Albrecht og jeg syntes dog bestemt, at vi skulle være meget forsigtige – hvis vores relation var blevet opdaget på Albrechts arbejdsplads, som var Albrechts og min skole, så var han sandsynligvis blevet fyret. Denne forsigtighed var meget prægende for situationen – jeg tror, ellers havde jeg talt med ret mange om mine oplevelser og deres betydning. Årene efter de tre år med Albrecht havde jeg i hvert fald brug for at snakke ting igennem, og det handlede både om at være sammen med en lærer og om at være sammen med flere.

Når Karsten og jeg var sammen i den by han boede i, så mødtes vi også folk, der kendte Karstens anden kæreste Petra, mange gange var hun også med. I løbet af årene var der igen og igen andre kærester. Og folk så det, vi krammede og kyssede i offentligheden, især i vennekreds-offentligheden. Og vi snakkede med folk om det. Dvs. i den by han boede i, var vi ret bredt og tydeligt sprunget ud.

Jeg havde også meget tætte veninder og min søster var også en slags veninde, og min søster, veninderne og jeg brugte meget tid sammen, mødtes for alt muligt, snakke, koge, bage & spise, spille musik sammen, sidde i et stort rum og lave lektier, det var hyggeligere end at gøre det alene.

Til mine forældre jeg havde ikke grund til at have tillid. Jeg fortalte dem, hvor jeg var og hvordan de kunne ringe til mig, men ikke om hvad dem jeg besøgte og jeg lavede. Min forældre syntes så, at jeg vel var selvstændig, populær og aktiv, syntes det var godt og spurgte ikke om meget.

Netop mine veninder og min søster vidste dog det hele. Altså hvis der var sådan noget som en spring-ud-proces, så foregik den for mig mest i forhold til mine tætte veninder og til Karstens kredse i den anden by.

*****

At flytte væk fra forældrene

Det hele blev helt anderledes efter jeg var blevet student og flyttede fra mine forældre: Nu kunne jeg vise flere, hvordan jeg levede. Og nu handlede det heller ikke mere om en lærer-elev-kæresterelation.

Som jeg oplevede det, så var der ikke mange der prøvede et ikke-monogamt åbent kæresteliv, ikke engang i Vest-Berlin, hvor jeg blev studerende. Men jeg kunne have meget åbne og ærlige samtaler med folk, og jeg oplevede det som i høj grad positivt, at kunne fortælle om hvad jeg var ved at prøve, hvem jeg var tæt på og hvordan.

Efter nogle måneder i Vest-Berlin blev jeg klar over, at jeg havde været forelsket i en kvinde, længe. Opdagelsen var en stor glæde for mig – at jeg også havde den mulighed. Nu havde jeg endnu mere at fortælle. Og det var dejligt at snakke også om det. Udvidede spring-ud-aktiviteter – og jeg havde stort behov for udveksling.

Det med at fortælle var en del af en særlig hverdag med meget dialog, hvor jeg var nysgerrig, hvordan de andre levede, hvad de var ved at prøve, hvordan det konkret var, hvad mulighederne og grænser var for dem, og også fortælle dem om det fra mit perspektiv.

Jeg tror ikke, at jeg nogensinde kunne finde på at sige: “Nu skal du høre: Jeg er poly.” Det jeg har gjort er at fortælle om mine relationer, der hvor jeg syntes det var en god idé at fortælle om mine relationer. Ved at gøre det konkret, så bliver jo måderne at relatere på tydelige.

Ja, selvfølgelig er der også situationer, hvor det er en vigtig, nogle gange politisk, handling at sige: Ja, det her er en vigtig sag, og jeg er en af dem der dyrker det, levet sådan, osv. Og ja, jeg har også boet i USA og ved, at det var noget potentielt livsfarligt at vise kristne fundamentalister at jeg hverken levede monogamt eller hetero. (Det er noget, jeg håber jeg & andre vender tilbage til her i bloggen.)

*****

Tilbage til spørgsmålene

Nu for at vende tilbage til spørgsmålene:

  • Springer man egentlig ud som poly? Jeg aner ikke om “man” springer ud som poly. For mig giver det i høj grad mening at tale med vigtige kloge mennesker om det, der er vigtigt for mig. Og hvis mine relationer er vigtige, så har jeg brug for at tale om dem. Og hvis min måde at relatere på er vigtig i mit liv, så har jeg brug for at tale om det. Hvor bredt og hvor hemmeligt? Den eneste anbefaling jeg har, er at være meget åben med dem man er tæt på. Ellers håber jeg, at vi snart kan leve i et samfund, hvor det bare er i orden at fortælle hvordan man lever. Indtil det er tilfældet, er der mange muligheder at håndtere det på, og selv har jeg taget en beslutning om at være ret åben, som del af at vise at der er mange muligheder, og at det fx. er dejligt og muligt at relatere så åbent og flydende som jeg gør.
  • Hvad syntes jeg var anderledes i mit liv end for andre? Hvad sprang jeg ud som? Personligt springer jeg ikke ud som poly, heller ikke som et-eller-andet, men med forskellige præferencer, måder at gøre ting på osv., som jeg har fundet på og nyder – i forhold til forskellige mennesker og grupper jeg møder. Det betyder også, at det ikke er noget der sker én gang, men er en proces som ikke kan afsluttes. Jeg har haft sådan en tanke, at det kunne give mere mening at springe ud med måder at gøre ting på og med oplevelser – end med egenskaber (poly, queer, bøsse, bi, trans, kinky, vanilla, datalog, quinde, vingummibamse, flittig, smuk m. fl.). (Det kan man jo også sige meget mere om en anden gang, og det er da også et herligt blog-emne.)
  • Det med at springe ud tror jeg så betyder vildt forskellige ting for forskellige mennesker.
  • Hvad gjorde jeg, og hvordan gjorde jeg? Her har jeg mest beskrevet, hvad jeg gjorde da jeg var ret ung, og hvor jeg ikke engang havde begreber som “poly” og “at springe ud” til rådighed, og hvor der var flere specifikke begrænsninger og muligheder.
  • Hvad betyder det for mig, at jeg viser hvad jeg står for? Jeg tror selve processen tidligt i mit liv har bidraget til, at jeg kan slappe af, når jeg opdager at jeg atter ikke opfylder nogle forventninger, at det kunne handle om noget politisk følsomt, eller at jeg igen ikke bare kan bruge de sædvanlige selvfølgeligheder for at beskrive og opleve på min vis. Som det har udviklet sig, er jeg parat til at tage stilling og vise mig, om nødvendigt også offentligt, når det handler om en sag, der betyder noget for mig, at jeg organiserer både udvekslingsmuligheder og støtte.
  • Har jeg oplevet processen som mest positiv eller negativ eller begge dele? Jeg har oplevet det med at kunne tale om mit og andres måder at relatere på, inkl. min ikke-monogame tilgang som i høj grad positiv. Noget der giver mig helt konkret flere muligheder, mere klarhed og mere nydelse. Jeg er meget bevidst om, at jeg er privilegeret, og at det jeg har prøvet ikke var ret farligt dér hvor jeg har boet og med min baggrund & uddannelse. Andre steder i verden og som en anden, så ville det have været ret anderledes. (Flere og flere blog-emner…) Og hvad hvis der havde været en mulighed at vise mig mere som ikke-monogamt levende i den, meget konservative, by jeg voksede op i, hvis jeg måske havde boet der senere? Havde det været farligt, eller forbundet med dårlige oplevelser? Det ved jeg ikke, fordi jeg flyttede til Vest-Berlin som 20-årig og har siden ikke været meget i den konservative by jeg er vokset op i. Men jeg går ud fra at det er forholdsvis nemt at vise hvad man står for i byer som Berlin, New York og København, nemmere end mange andre steder.

*****

Til sidst

Det her bliver vist til en slags soap opera med flere episoder, hvor episoderne hver især belyser flere relationer og dimensioner af mit ikke-monogame liv. Allerede for et stykke tid siden havde jeg jo sagt, at jeg synes det ville være dejligt med flere og flere konkrete historier om poly-oplevelser her i bloggen.

Og jeg håber, at der er flere, der har lyst at fortælle jeres poly-historier her – sådan at alle får flere og flere konkrete eksempler, kan lære noget, se hvor mange muligheder der findes, diskutere, blive inspireret, komme videre.

 

Yours Identity Truly

P.S.: Navnene har jeg forandret.

 

Be Sociable, Share!
avatar

Om Identity Truly

Frequently asked questions about Identity Truly Q: Who is Identity Truly? A: Good question. Really. Q: How old is Identity Truly? A: Identity Truly is in an age were he/she is able to write. Q: In which languages can Identity Truly communicate? A: In several. For example: in English, Danish and German. Facial expression. Gesture. Building things in clay. Singing. Q: What gender has Identity Truly? A: Identity Truly can have diverse genders, also diverse blends of genders. We can discuss this over a cup of tea. Stop by. But wait a minute - does Identity Truly drink tea? Or rather coffee? Cocoa? Water? Milk? Whiskey? Questions spawn questions... Q: Which skin color, eye color, hair color, hairstyle, height, weight, shape has Identity Truly? Which clothes does he/she wear? A: Please specify what it matters for. Q: Is Identity Truly privileged? A: Yes. Q: What sexual preference has Identity Truly? A: Identity Truly has as strong preference for good sex, as opposed to bad sex. Q: Does Identity Truly have preferences? A: Yes. And they dynamically change. There has also been continuity over the years, e. g. a preference for diversity, change, dialogue, curiosity, reflection/reflectiveness, honesty, reliability, leftwing activism, kindness, playfulness. Q: Does Identity Truly have an identity? A: Yes. The identity of Identity Truly. Even more: he/she is the very embodiment of the identity of Identity Truly, truly. Q: How does Identity Truly live? A: He/She does not hide it, so if you're around him/her you'll see. Q: Is Identity Truly a human? A: There is evidence that Identity Truly's texts are not generated by a device or a non-human. So there is reason to assume that Identity Truly has some human features. Even though he/she, her/his cup (glass?) of tea (coffee, water, cocoa, brandy?) and many other constituents form a socio-material composite. Or is he/she the very composite, and not just one constituent? A cyborg? A giant frog-shaped structure connected to a CPU, programs, devices, a living human body in a wheelchair? Q: Does Identity Truly have a choice? A: Yes. Q: Is Identity Truly ignorant? A: Yes. Sometimes he/she knows it, sometimes he/she isn't even aware of it. That's the nature of ignorance. By blogging and getting your comments he/she has created a chance to learn more and overcome some of his/her ignorance. Q: So who is this Identity Truly? A: Good question. Really.
Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Springer man ud som poly? Hvis ja, hvad betyder det så?

  1. avatar Polyanna skriver:

    Jeg gik en helt anden vej.
    Efter en skilsmisse, viskede jeg min mentale tavle helt ren. På nogle områder for grundigt; men det var sundt og helt nødvendigt for mig at gøre. Det var en for mig meget lykkelig skilsmisse, men alligevel fandt jeg mig selv i voldsom krise, med “klassiske symptomer” – glemsomhed, kort lunte, jeg sov for lidt eller for meget…
    Jeg forelskede mig i en ny mand. Han var også et svært sted i sit liv da vi mødte hinanden, men vi klikkede øjeblikkeligt, på en helt særlig måde. Jeg orkede ikke at “lade som om” – det gjorde han heller ikke, på grund af vore egne kriser, havde vi ikke overskud til at fremstille os selv fra vores bedste side, sådan som man ofte gør, når man bliver forelsket.
    Dette resulterede i en fuldstændig og hudløs ærlighed fra os begge – vi delte ting og talte om ting vi ikke havde forestillet os at tale med andre om. Det resulterede i sammenstød på ord, og langelanglange samtaler for at undersøge den andens og frem for alt, egne tanker, ønsker og drømme. Og vi fandt, at vi var enige på mange vigtige punkter, men endnu vigtigere – vi magtede at rumme den andens tanker, ønsker, følelser og drømme!
    Vi havde begge haft et seksuelt udadvendt liv – det min tidligere terapeut som jeg ikke kan fordrage kaldte “et promiskuøst liv” – men fuldt af bedrag. Det havde vi ikke lyst til at fortsætte, og vi talte om hvordan VI havde lyst at have et forhold. Ingen af os havde hørt om polyamori, men det var det vi talte om.
    Vi begyndte med at swinge, fordi det forekom som en overskuelig måde at prøve af, hvordan vi faktisk ville reagere når vi blev konfronteret med andre, uden at komme til at såre andre partnere.
    Langsomt udvidede vi vores måde at relatere til andre, vi talte meget undervejs og måtte finde måder at relatere til jalousi, ærlighed, kommunikation mm.
    Jeg har det ikke sådan, at polyamori er min seksualitet; det er en måde jeg synes om at leve på. Jeg tror ikke, at jeg har lyst til nogensinde at leve i et eksklusivt monoforhold; det giver glæde og åbenhed at have den åbne indstilling.
    I virkeligheden lever vi ret monogamt og ind i mellem er vi seksuelt sammen med andre. Virkeligheden for os har været, at de mennesker vi har forelsket os i, har syntes det var for svært ikke at kunne være eksklusive. De har forlangt, at vi skulle forlade hinanden og være mono med dem alene… Det har ingen af os haft lyst til! Jeg elsker ham jeg er sammen med, jeg har plads til at være præcis den jeg er og kan rummes med alting – inklusiv seksualitet. Både den seksualitet vi har sammen og den seksualitet, som ikke er fælles lyst men som jeg kan få lov at udforske udenfor parforholdet. På den måde kan man sige, at vores åbne måde at leve på, har “vaccineret os” mod mange af de trusler, som traditionelt kan true med at ødelægge kærlighedsforhold.
    Det som adskiller mig fra en swinger er min åbenhed. Det, at jeg har mulighed for at være kærlig med andre, og har muligheden for at være åben overfor at lade relationer udvikle sig naturligt og kærligt. At jeg er tilstedeværende med min krop og min psyke i alle de relationer jeg har – jeg deler ikke mit selv op i at “det her er kun sex” og “det her er kærlighed”. Jeg har det bedst med at være autentisk i alle relationer og det giver det polyamorøse forhold mig mulighed for.

  2. avatar Kasper skriver:

    Kære Truly
    Der er en ‘renhed’, eller enkelhed i din klare måde at beskrive på. Din tekst er på mange måder grænseoverskridende, fordi du ikke er i gang med at undskylde/bortforklare – eller på anden vis udtrykker at være i en defensiv position.

    Det gør mig glad, det får mig til at føle at jeg har fået en ‘erfaring’, mere end bare en oplevelse – du åbner et vindue ind til et andet paradigme, en anden oplevelsesdimension…

    Du giver læseren et indblik i en verden hvor relationer ikke defineres – eller i det mindste ikke efter ‘normale’ definitioner…

    Der er en god stemning af at leve i nuet… et billede af hvordan man kan leve i/med relationer uden den angst vi normalt ser som en naturlig følgesvend til enhver relation…

    Tak ♥

    Knus Kasper

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *