Et polyamorøst liv kræver at der er flere, der har valgt at leve sådan. Det lader, som om mange i det danske polyamori-netværk kunne tænke sig flere mennesker, der ønsker noget der passer sammen med deres ønsker. Det lader som om der er behov for at mødes med spændende folk. Kærester af forskellige slags, kærlinge, særlinge, nogle at snakke godt med, på højt niveau. Men hvordan kan de/vi finde dem? Er de der, bare ikke (endnu) der, hvor vi er? Hvad kunne hjælpe? Fester? Flere møder af forskellige slags? Meget mere udveksling? Hvor? Hvordan?
At være i kontakt på højt niveau med adskillige mennesker, at lære flere at kende, kræver vel at have gode netværk. At der findes netværk, kræver at nogle også deltager i netværk. Når næsten alle føler sig ensom, sidder hjemme, i stedet for at være en aktiv del af nogle netværk, så har dem, der tager ud for at finde et netværk af spændende mennesker, ikke en god chance at finde nogen. De kan jo ikke komme forbi hos alle dem, der sidder der ensomt og frustreret. Og måske er de ensomme og frustrerede heller ikke dem de søger?
Her har vi en poly-problemstilling. Og jeg tror, at problemstillingen i den form er faktisk meget dansk. En del af nogle større problemstillinger in Danmark. Emnerne er store – det handler om hvordan vi/mennesker lever sammen og er i kontakt med hinanden, i det små, i det daglige, i grupper, men også i de større rammer, altså der hvor vi bor & arbejder, i bebyggelsen, i byen, i landet. Tror jeg nu.
Nu er jeg perker og har set hvordan mennesker i andre lande kommunikerer, relaterer, netværker i det daglige. Set fra mit perspektiv er Danmark et land, hvor mange er ensomme, hvor mange trænger til mere udveksling. Og hvor mange bliver psykisk syge, fx. med depression. Hvor jeg personligt tror, at det ville være anderledes, hvis der var mere udveksling, bedre netværk. Indtil videre mangler der også evner til god udveksling, både i tætte venskaber, kæresterelationer osv. og med folk man ikke kender så godt, fx. på arbejdspladsen.
Altså som jeg oplever det, kunne der bare være mere kontakt. Og det ville være godt for mange danskere, at lære at øge udvekslingens kvalitet. Fx. synes jeg der er mange, der ikke rigtig har erfaring med virkelig at spørge en anden, frem for at gætte og antage, hvad der foregår. Hvis ikke man kan spørge, så er man heller ikke god til at hjælpe eller støtte hinanden. Mange prøver jo, når de er skuffet og trænger til varme, at trække sig i de typiske slags single-ensomhed, tosomhed og familier, hvor man hverken har mulighed for kærlig kontakt med mange andre, eller overhovedet meget kontakt med andre. Det er ikke særlig lovende, synes jeg. Og som poly’er skal vi måske passe på, at vi ikke bare prøver at have to eller flere meget lukkede relationer, hvor forventningerne er høje og kommunikationsniveauet lavt.
Når vi tager det alvorligt med polyamori, så foregår det hele lige pludseligt ikke kun hjemme hos os, så er det lige pludseligt også et samfundsspørgsmål. Fordi vi nemlig har brug for en slags pulje af ligesindede.
Er der 60 procent af danskerne, der har brug for mere åbne former for at relatere? Eller 10 procent? Eller 1 procent? I hvert fald er det mange flere, end vi har mødt – endnu.
Måske er det endnu mere nødvendigt at vise os, end jeg har antaget indtil nu. Men også udvikle os, i retning af nogle, der kan vise sig, kan tale, fx. for vores sag, politisk og i de gode tætte samtaler med mennesker, hvor der måske er nogle vi kommer til at lære godt at kende. Det er os selv, der er en del af sådan nogle kredse som vi ønsker os.
Har vi måske brug for et sted? Og en pulje af mennesker, hvor det er sandsynligt at mange af dem kan have gode samtaler og flere gode oplevelser når de mødes? Et sted og møder, hvor vi kan holde samtaler? Hvor der kan være fester? Hvor vi kan organisere seminarer om at kommunikere bedre, om at spørger frem for at gætte & antage, om at være mindre jaloux, om at være mindre ensom, om at netværke, og meget mere?
Ville det måske være en polyamori-forening? Måske sågar en ret stor forening? Lige nu lader det som der er STORT behov.
Hvad synes I?
Yours Identity Truly
Bemærk: Ovenstående er udtryk for forfatterens egen holdning. Bloggen her er skrevet af forskellige forfattere, og ingen kan eller vil gøre sig til talsmand for alle polyamorøse.
Det er rigtig godt set og skrevet, Truly. Godt med nogle øjne udefra. For hvor er der mange der sidder rundt omkring og tror de er alene.
På det personlige plan kan vi jo snakke højt om vores livsstil alle de steder hvor det kan falde naturligt og vi har mod til det. Min få måneder gamle erfaring på området er at det går LANGT bedre end jeg havde frygtet. Det vil jeg godt give videre til andre der gerne vil men (endnu) ikke tør: Når vi fortæller noget der er berigende for vores liv så lytter folk – og når vi fortæller det som om det er noget rigtig svært så siger de: “Kunne du ikke bare holde dig til din mand”. Så det er bare med at fortælle det fra den positive vinkel. Så bliver det meget lettere.
Hvad angår steder og grupper, så har vi brug for masser af steder, fordelt over hele landet. Det kan sagtens være privat, kræver ikke dyre huslejer til en forening, eller tilsvarende papirarbejde. Der kan laves kurser om kommunikation og jalousi og andre relevante emner gennem eksisterende kursusudbydere, så er der flere der får øje på det. Og foredrag på offentlige steder, f.eks. biblioteker og aftenskoler. Og fester, ja tak. Jeg sidder og får ideer til hvor det kunne laves i Århus. Hvis nogen læser dette og vil være med til at organisere noget i Østjylland så skriv, så må vi kunne få hinandens mailadresser. Jeg er ikke modig nok til at skrive det offentligt endnu.
En god ven sagde at for at få nye med, skal vi lave arrangementer der ikke kræver at man definerer sig som polyamourøs, men hvor man kan møde nogen, høre om det, dele nogle oplevelser, det kan være alt fra foredrag til fester eller cykelture.
Der er allerede gang i meget med presse, bøger, denne hjemmeside der gør det meget lettere for folk at finde. Der kommer mere, og vi gør noget for det. Det gror.
Liv
Hilsen