Livet før Polyamory

Jeg har haft det sådan her mange gange før;

Jeg forelsker mig i en fyr, er sammen med vedkommende. Men så er der alt det andet ved siden af… Livet… !

Livets SPÆNDENDE muligheder derude, som flyder fristende forbi éns næse, mens man sidder og putter sig og gemmer sig i monogamiens trygge rammer. Man er bange for at såre den andens følelser, ved at have en masse hemmelige følelser for andre. Andre, som man kommer i kontakt med og som man, ufrivilligt, udvikler følelser for. Hvem kender f.eks. ikke til det med at forelske sig i kærestens bedste ven??

Før i tiden kom jeg tit i situationer, hvor jeg kyssede andre end min kæreste.. Allerede dér havde jeg samvittighedskvaler og har altid bekendt kulør overfor kæresterne med det samme eller med tiden. Med sårede følelser i kølvandet og med fornemmelsen af, at enten var det et overstået kapitel mht. at kysse andre eller skulle vi afslutte forholdet. For “man kunne jo ikke elske flere på samme tid!”

Inden jeg fandt ud af, at jeg kunne leve åbent og plukke løs af livets frugter, følte jeg mig anderledes og som om, at jeg på en eller anden måde, uden at kunne sætte fingeren på det, var sat i den forkerte bås.

Og er der noget, jeg hader, så er det at blive sat i bås. Og begrænsninger.

Heeeldigvis har jeg mødt en kæreste, som er åben og spontan og som jeg føler, at jeg har en meget nær kontakt med – ja, jeg vil betegne ham som min soulmate. For ikke nok med, at vi næsten tænker ens og har mange af de samme værdier og faktisk næsten aldrig har skænderier – så har vi også stiftet familie sammen og det knytter båndene endnu stærkere sammen.

Min kæreste er også til frihed, vi elsker at føle os frie og på den konto har jeg fundet den helt rigtige at dele min hverdag sammen med. Jeg har nok størst behov for friheden af os to, og får størstedelen af lagkagen på den konto. Til gengæld får han en glad og energisk kæreste, som føler sig fri som fuglen.

Nu er det sådan, at vi startede ud som et monogamt par, og vi er nok stadig i en omvæltningsprocess. Vi holder øjnene åbne for livets muligheder, men mens vores børn stadig er små, er vi enige om, at vi skal koncentrere os om vores lille rede.

Det kræver energi og gode kommunikationsevner, at have en kæreste. Og hvis man skal pleje et forhold mere, ja.. Måske det ville frigive energi, måske det ville være svært i starten – det med at omstille sig. Hvem ved, måske det bare sker naturligt, når det sker. For enten ham eller jeg. Min kærestes strategi foreløbig, er at lade mig udforske det, jeg gerne vil udforske, han er mere tilbageholdende. Men jeg tror, at sker det, så sker det. Så må vi tage den derfra.

Nu føler jeg ikke mere, at livets spændende muligheder forbigår mig og at jeg gror rødder ved søbredden. Nu er jeg åben overfor hvad livet byder mig, når vi/jeg sejler ned ad floden. Så kan jeg selv vælge, om jeg vil lægge mig til kajs og plukke nogle frugter.

Be Sociable, Share!
avatar

Om FrihedsElskerinde

Kvinde sidst i 20'erne.
Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *