Jeg er polyamorøs, og det har jeg altid været. Men jeg lever monogamt. Jeg har været i det samme forhold i 17 år. Det er et dybt og meningsfyldt kærlighedsforhold, og jeg keder mig aldrig. Men en gang imellem bliver jeg forelsket i andre end min kæreste. Som regel er det i mænd, men nogle gange også i kvinder. Det er først og fremmest personligheden, jeg falder for. Så græder jeg over, at jeg ikke kan leve forelskelsen ud og ved ikke, hvad jeg skal stille op med den. Omvendt er jeg ikke sikker på, at jeg kunne administrere at leve i et polyamorøst forhold. Jeg er bange for, at skyld og jalousi og den slags ville fylde for meget. Jeg ville også have svært ved at høre på min kæreste, hvis han begyndte at fortælle mig om sine forelskelser/andre kærester. Når jeg leger med tanken om, at han er mig utro, tænker jeg altid, at jeg håber, han I så fald vil lade være med at fortælle mig om det og være diskret. Og hvis man skal tro både monogame og polyamorøse, så er det jo den helt forkerte tilgang. Jeg synes ikke rigtigt, jeg kan finde en god løsning på det her. Nogen forslag?
