Kommentarer til Polyamori

Kommentar til At relatere åbent og at debattere åbent af Knud Riishøjgård

Knud Riishøjgård — Tue, 21 Feb 2012 14:23:26 +0000

Det er i mangel af bedre at vi ikke har åbne netværk og grupper. Der er jo en del som skriver bøger og optræder i pressen, og de er såmænd også medlem af disse lukkede grupper og hemmelige fora – fordi det er hvad der findes. Ikke fordi de de er lukkede, men fordi de er der.

Jeg ser ikke en “meget hierarkisk indlemmelsesproces”; man skal bare hive fat i en eller anden – fx mig. Jeg er til at finde på Facebook, så formidler jeg videre.

Jeg så gerne en åben facebookgruppe. Og at dette site brugte rigtige navne. Sådan er det altså ikke endnu, men vi kan jo starte, ‘ib”?

Kommentar til At relatere åbent og at debattere åbent af ib

ib — Sat, 18 Feb 2012 04:58:32 +0000

“Lukkede debatter om åbne forhold, det lyder lidt mærkeligt i mine øre.” No shit Sherlock.

Det virker ekstremt fremmedgørende at støde på den her side som polyamorøs, der primært består af en blog med anonyme skribenter og referencer til lukkede facebookgrupper.

Fordi netværket er et af de mest fremtrædende i landet, får det utroligt meget taletid i pressen. Ud fra det finder jeg det enormt foruroligende, at der er en meget hierarkisk indlemmelsesproces, og at de interne diskussioner lader til at være stærkt domineret af egocentriske og fastlåste interesser.

Jeg er stærk modstander af at en lukket, hemmelig gruppe skal definere mit kærlighedsliv.

Kommentar til At relatere åbent og at debattere åbent af Janus Bæksted

Janus Bæksted — Fri, 17 Feb 2012 13:05:51 +0000

Yes, I guess this place isn’t one of those active discussion forums just yet? Or maybe ignoring posts is a means of expressing one self? – or does no-communication simply reflect the lacking desire to communicate – brought on by disturbing emotions, sparked by a disturbing subject?

Hard to tell from the outside…

Godt indlæg.

Kommentar til Plads i kærlighedsjunglen? af nilok

nilok — Sun, 22 Jan 2012 23:58:18 +0000

Et stærkt prosadigt til kærligheden og livet – måtte det forblive uberørt af kommentarers trængsel, for som (vistnok) Susan Sontag citeres for at have sagt: “Digte skal ikke oversættes…”

Kommentar til Hvad er polyamori? af S. Poulsen

S. Poulsen — Wed, 28 Dec 2011 18:07:27 +0000

Er der tale om kærlighed?
Eller om forelskelse? E.v.t forelskelse i forelskelsen?
Jeg kan godt forstå at man kan blive lun på een selvom man er i et forhold.Men hvad er det man bliver lun på? Et brudstykke? Et vrangbillede? En fantasi?
Forelskelse er sommerfugle i maven, hjertebanken og eufori.Men hvad er kærlighed? Har I tænkt over det?

Kommentar til Plads i kærlighedsjunglen? af jakki

jakki — Tue, 27 Dec 2011 10:15:59 +0000

Polyamori som jeg kan begynde at forstå det
Der er en del væsentlige spørgsmål, som jeg tumler med og som jeg forsøger at give en mere almen form end bare til spørgsmål mellem dig og mig og som måske kan være af betydning for andre, i hvert fald har det betydning for mig og det giver mening at forsøge at formulere de tanker, der presser sig på.
Jeg er seksuelt aktiv og er i stand til at åbne mit hjerte og elske – og endelig er jeg i stand til at reflektere over det jeg gør og det jeg siger, tænker og føler.
Jeg er i en periode af mit liv, hvor mine kerneværdier bliver tydeligere og tydeligere. Mødet mellem dig og mig udfordrer mine kerneværdier. Og det følgende er derfor nogle trædesten på vejen mellem denne sump af viden og erfaring og den klippegrund af værdier og idealer som gensidigt forstyrrer hinanden som måder at være i verden på,
Har polyamori en fremtid som begreb? – kan være spørgsmålet som artiklen om Anja i Politiken 25. dec. 2011 rejser.
Når jeg ser på ordet, har det selvfølgelig en stærk tvedeling og en stærk overbevisningskraft i sig, som udtrykker at her er noget, som kan trumfe andre argumentationer og sætte dem i svikmølle. Men det har også en vis svaghed. For hvorfor betone, at man kan elske flere og hvorfor en parole, der antyder, at hvis man elsker flere, elsker man mere?
Det kan måske være et skridt på vejen væk fra det skamfulde i at jeg elsker flere eller bryder normer som hævder, at det er upraktisk og uhensigtsmæssigt at søge nydelse seksuelt og på anden måde hos flere partnere samtidig i trekantsforhold eller flerkantsforhold eller i rækkefølge.
Det kan være en måde at definere mig på at bruge betegnelsen ’polyamourøs’ – eller ’porøs’, som jeg for nylig hørte en lidt spøgefuldt kalde det for få uger senere at antræffe udtrykket ’juleporøs’, måske er det en vending der er ved at brede sig, i hvert fald var der straks en der greb det og brugte det på fbsiden for polyamori. For det er vigtigt at forstå mig ikke som alene i verden, men som del af en gruppe mennesker, som i det her tilfælde undersøger og lever i måder at relatere til andre på som ikke er en gængs eller alment anerkendt måde, måske ligefrem suspekt eller undergravende.
Og dermed er det også en måde at få en forståelse af mig selv som noget unikt og anderledes eller endda særlig værdifuldt, fordi jeg er en del af en avantgarde, som driver en historisk nødvendig forandring i kærlighedslivet mellem mennesker frem mod nye og vigtige måder at udveksle mellem mennesker på. Det er en samfundsændrende kraft, jeg sætter fri her ved at bruge betegnelsen polyamori og polyamourøs. Der er ikke langt til at jeg tror jeg er en meget vigtig person i verdenshistorien, ha ha.
Alvorligt talt er det ikke en leg; det er at tage mine dybeste og sarteste følelser alvorligt, hvis jeg forsøger at virkeliggøre, at min kærlighed omfatter mere end et menneske, og hvis jeg kan efterleve at sex er et biprodukt ved realiseringen af et partnerskab (måske med flere end en), dejligt som gensidig udveksling, leg og som forplantning. Hvis jeg derimod forstår polyamori som carte blanche til fri sex, er der noget jeg har misforstået, og jeg har bevæget mig ind på en sliske der fører til en mekanik, en dynamik om man vil, hvor jeg skal have, hvor jeg søger hedonistisk efter øjeblikkets tilfredsstillelse, forsøger at fylde et hul, i stedet for med Erich Fromms fine sondring mellem at have eller være finder ro og glæde i at være og handle i kærlighed og i at være og handle i åbenhed, ærlighed og villighed til at udvikle mig.

Kommentar til Kærlighedens Rum af Janus Bæksted

Janus Bæksted — Mon, 26 Dec 2011 21:28:18 +0000

Yes, wonderful, acceptance of what is, is key to life and freedom.

Kommentar til Artikler af Janus Bæksted

Janus Bæksted — Mon, 26 Dec 2011 21:22:39 +0000

A humorous list of anti-relationship tools: “How to f*** up”.

http://www.faqs.org/faqs/polyamory/faq-supplement/

Enjoy!

Kommentar til Artikler af Janus Bæksted

Janus Bæksted — Mon, 26 Dec 2011 21:21:24 +0000

A humorous list of anti-relationship tools: How to f*** up

http://www.faqs.org/faqs/polyamory/faq-supplement/

Kommentar til Plads i kærlighedsjunglen? af Janus Bæksted

Janus Bæksted — Mon, 26 Dec 2011 12:48:53 +0000

INGEN KOMENTARER ENDNU

(!)

…Må der godt komme nogen nu?

Well, kender så godt den følelse af liv og mangfoldighed du beskriver… Den modus operandi det inspirerer virker altså meget logisk ud fra forholdene, som de bare er indeni og i selve livet. Synes jeg.

Er kommet dertil. at der er en utrolig stor variation i hvordan mennesker er skruet sammen i deres følelsesliv, selvom vi (for det meste) som art, i store træk, deler det samme føle og tænke apperat.

Det i fokus, gør det muligt at få øje på, at der må være nogle rimelig grundliggende principper efter hvilke vores sanse/føle/tænke/elske-liv kan forståes og arbejdes med… Nogle interne relationer og principper som er fælles for menneske-arten, trods vores forskellige baggrunde og karakterer.
F.eks. det princip, at vores følelser (i ét område af livet) opstår på baggrund af hvilke overbevisninger og tanker vi har siddende i det tilsvarende mentale felt i det område i vores liv/væsen. Altså, at hvis vi f.eks. har en forestilling om at “man kan kun elske en af samme køn”, så vil man få følelser der afspejler den overbevisnings ladning og styrke, når man ved et “tilfælde” oplever nogle af ens mande-venner holder i hånden og kysser i intimitet i ens nærhed (bare eksempel vis).

Well, jeg har haft en opdagelsesrejse i mit unge liv, hvor jeg prøvede at forstå mere om disse sammenhænge og principper, og oplevede at det ledte til større tolerance og forståelse for forskelligheden i vores reaktioner og liv, og for mere plads til liv og mangfoldighed, og dermed frihed, i mig selv og for dem omkring mig.

På forskellige tidspunkter havde jeg nogle oplevelser, som akkumulerede og senere gav sig udslag i en forståelse af, at der måske er der en kerne af sandhed i/bag, at så mange religioner advokerer monogami. Og som måske kun er en af årsagerne til at mange samfund fortsat kæmper med en strukturering af deres samfund efter én-til-én princippet …
Altså, det tyder på, at der er eller har været nogle grundliggende forhold i menneskets “føle-tænke-elske-apparatur”, som gør, at i hvert fald seriel monogami, så længe den ikke bliver stroboskopisk, in the long run fremmer den psykiske sundhed (medmindre visse særlige forhold gør sig gældende)!

Dette skal på ingen måde forståes som en opbakning af status quo eller tages som en støtte til gamle strukturer og dogmer (der har bedst af at dø hen). I virkeligheden tror jeg for det fælles bedste, at vi alle og især bør gøre op med egne og kollektive forestillinger og traumer omkring kærlighed, forhold og sexualitet, netop fordi vores forestillinger, fordomme, opdragelse, fikse idéer, etc., har en direkte indvirkning på følelseslivets bølgegang. – Og jeg tror at “poly lifestyle choices” er en super måde at komme “ind på sig selv” og i medfør med hvilke, forståelse, tolerance, værdien af ærlighed og åbenhed, liv og frihed, etc., bliver en naturlig følge.

Og når vi så er dér, ved at være fri af forestillinger og opdragelse, individuel som kollektiv, hvad er så det næste der træder frem i ens oplevelse? Træk af selve menneske-livets grundliggende konstitution… Og det var dér, hvor jeg bl.a. faldt over følgende artikel:

“Tralam-mé… Poetic turbulence is the romantic energetic which is sparked by the capacity for realisation in two individuals.”

http://aroencyclopaedia.org/shared/text/t/tralame_ar_eng.php

(Som bestemt ikke er 100% fyldestgørende overhovedet, bla. vil visse mennesker have en konstitution der gør, at de ikke får dette problem… men det kan være jeg skal følge op på det en anden gang.
…
And this is one of the parts that is simply very overstated or actually not really true: “Nothing – apart from liberation. It is a phenomenon which cannot be repaired apart from through rebirth. Rebirth repairs tralam-mé. You can make sure it is not further eroded; but it is not repairable by any means.” I min erfaring kan det godt repareres, Janus.)

Med andre ord, en slags forklaring på et grundliggende fænomen i menneskets konstitution, som gør, at mange mennesker over tid måske har oplevet, at monogami i forskellige former var bedst for dem i lange perioder.

Og alt dette var et forsøg på et bringe fænomenet “træk af menneskets grundliggende konstitution” ind i vores forståelse af kærlighedsforhold og sexualitet, og vores samtale herom.

Tak.

Kærlig hilsen
Janus